Det grønne valg bliver det billige valg.

CO2-momsen regnes ud én gang, der hvor CO2'en kommer ind i kæden. Typisk er det importøren. For danske varer, se Hvem tæller CO2'en for danske varer?

• Vægt: Varen vejes.
• Materialefaktor: Hvor meget CO2 det koster at lave materialet, fx stål, træ, plast eller tekstil. Tallene kommer fra offentlige, internationale klimadatabaser.
• Landefaktor: Energien bag produktionen. Vind og vandkraft giver en lav faktor, kul giver en høj.
• Transportbidrag: Afstand × vægt × transportform. Luftfragt er dyrest, skib på grøn metanol er billigst.

Det er et fast beløb i kroner, ikke en procentdel af prisen. To ens varer med samme vægt, materiale og transport får samme tillæg, uanset om den ene koster 50 kr og den anden 500 kr.

Modellen regner i CO2-ækvivalenter. Metan fra landbrug og lattergas fra gødning omregnes efter de internationalt anerkendte faktorer. Derfor er fødevarer omfattet på lige fod med stål og plast.

Ved importøren ikke, hvad varen er lavet af, eller hvor den kommer fra, regnes der med det værste. Det er ikke en straf. Det er et incitament: Så kan det betale sig at finde ud af det. Og næste gang kan det betale sig at købe varen lavet af bedre materialer, tættere på og med bedre transport.

Eksempel: Sådan følger beløbet en stol

En stol laves i Danmark af importeret stål.

Kun det første led regner noget nyt: importøren af stålet. Møbelproducenten køber stål, træ og stof hos sine sædvanlige grossister. CO2-momsen ligger allerede i den pris, han betaler, ligesom indgående moms altid har gjort.

Alle tal ved 750 kr pr. ton CO2. Den almindelige moms sættes samtidig så meget ned, at alle priser falder ca. 2,9 %.

Forskellen mellem de to T-shirts er 4,10 kr, eller ca. 7 % af prisen. Mellem de to stole er den 38,67 kr, eller ca. 4 %. Mellem de to danske tomater er den 2,40 kr, eller ca. 10 %.

Tomaterne er et godt eksempel på, at CO2-moms ikke belønner det danske, men det klimarigtige. En tomat fra et gasopvarmet dansk drivhus kan have mange gange så stort klimaaftryk som en spansk frilandstomat, også når lastbilturen er regnet med. Skifter drivhuset til overskudsvarme, vender billedet.

Klimaaftrykket for oksekød varierer meget. Kød fra malkekvæg kan have op til fire gange lavere aftryk end kød fra kødkvæg, og meget dansk oksekød kommer fra malkekvæg. Derfor vises et interval.

Kilder: Dansk drivhus på naturgas og spansk friland: Ingeniøren og SDU (2021). Dansk hakket oksekød: Mogensen, Hermansen og Trolle, Aarhus Universitet og DTU, Foods (2020). Gennemsnitligt oksekød og kylling: CONCITO, Den Store Klimadatabase v1.1. *Overskudsvarme er en antagelse om, at opvarmningen næsten ikke giver udledning, så tomaten ligger på niveau med friland. Kilopriserne er afrundede eksempler.

Procenten afhænger af prisen. En T-shirt til 200 kr med samme CO2 får en mindre procent. Derfor sammenlignes altid to varer til samme pris.

CO2'en fra den kulfyrede produktion er allerede med i tallene gennem landefaktoren: Kina uden dokumentation har 1,6, Danmark 0,7.

En stol på 6 kg (stål, træ og stof) med tre forskellige forsyningskæder:

A og B er lavet på samme måde. Forskellen er kun transporten. C's fordel kommer fra dokumenterede materialer og svensk energi.

Ved 250 kr pr. ton er forskellen mellem den værste og den bedste stol under 13 kr. Prissignalet bliver først for alvor en konkurrenceparameter længere oppe ad trappen.

Danskerne sorterer i forvejen affald i faste fraktioner: metal, plast, glas, papir, pap, tekstil, madaffald og så videre. Det er de samme materialer, klimaaftrykket ligger i.

Derfor kan materialefaktorerne tage udgangspunkt i kategorier, som både virksomheder og forbrugere allerede kender. Ingen skal lære et nyt regnskabssprog.

Niveauerne er vejledende. De konkrete tal skal fastsættes ud fra anerkendte klimadatabaser, før modellen kan sættes i drift.

Fordi kategorierne er de samme som affaldsfraktionerne, kan omkostningen ved bortskaffelse og genanvendelse senere lægges til ved købet ud fra data, affaldsselskaberne allerede har, og uden nye indberetninger.

CO2-tillægget starter lavt, omkring 250 kr pr. ton CO2, og stiger med ca. 100 kr om året efter en offentliggjort plan. Retningen ligger fast, og tempoet er til at planlægge efter. Virksomhederne får tid til at omlægge forsyningskæder og udvikle nye produkter.

Provenuet fra CO2-momsen vokser gennem indfasningen, fordi satsen stiger hurtigere, end udledningerne falder. Ved et årligt fald i forbrugets udledning på 2 % topper provenuet først omkring år 48. Ved 4 % omkring år 23. Der er ingen kant at falde ud over, kun en langsom vending. Den almindelige moms sættes tilsvarende ned, så statens samlede momsindtægt er uændret.

CO2-moms er tænkt som afløser for den nuværende danske CO2-afgift og ikke som et ekstra lag.

Den nuværende afgift følger med danske varer ud af landet og gør dem dyrere på eksportmarkedet. CO2-momsen trækkes fra ved eksport som al anden moms. Når CO2-momsen trappes op, kan CO2-afgiften trappes ned. Det giver et stærkere klimasignal herhjemme og en stærkere dansk eksport.

For virksomheder i EU's kvotesystem modregnes dokumenteret, betalt CO2-pris.

I dag er grønne påstande gratis. Et mærke eller en klimaneutral-erklæring koster ingenting.

Med CO2-moms er dokumentation ikke længere marketing. Den er en del af momsberegningen. Kan du dokumentere grønnere materialer, renere energi og kortere transport, falder din CO2-moms. Kan du ikke, gælder worst case.

Dokumentationen registreres i en åben logbog, hvor hvert led tilføjer data, og hvor tidligere registreringer ikke kan ændres. Falsk dokumentation koster mindst det dobbelte af den unddragne CO2-moms.

Jo, når det handler om det, den plejer at blive foreslået til. Kritikken har især handlet om lavere moms på sunde fødevarer: svære grænser mellem sundt og usundt, dyr administration og en skæv fordeling.

CO2-moms er bygget anderledes. Den bygger på ting, der kan måles: vægt, materiale, oprindelse og transport. Der skal ikke trækkes skarpe grænser mellem "godt" og "skidt". Hver vare får et beløb, der passer til dens CO2.

• Ikke en grænseafgift. Den knytter sig til, hvor varen kommer ind på det danske marked, ikke til en fysisk grænse.
• Ikke en ny skat. Den almindelige moms sænkes tilsvarende.
• Ikke ny administration for alle. Kun det første led regner noget nyt.
• Ikke et problem for eksporten. Moms trækkes fra ved eksport.
• Ikke en mærkningsordning. Forbrugeren ser kun prisen.
• Ikke et forbud. Den ændrer, hvad der er billigst, ikke hvad der er tilladt.

CO2-moms er én regel til én ting. Det er vigtigt at være ærlig om grænserne:

• Den styrer, hvad vi køber, ikke hvor meget. Den sænker CO2 pr. krone, men lægger ikke loft over det samlede forbrug.
• Den måler kun klimaaftryk. Biodiversitet og jordbund lader sig ikke reducere til en faktor pr. kilo.
• Den virker gradvist. Det kan være for langsomt, hvis klimaet når kritiske tærskler.
• Satsen fastsættes politisk, og modellen er kun så stærk som den sats, der bliver valgt.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2025) finder, at den rigeste tiendedels klimaaftryk er knap fire gange den fattigstes. Den største forskel er flyrejser: 1,4 ton CO2 pr. person mod 0,2 ton. EU's Joint Research Centre finder samme mønster i hele EU: De rigeste 20 % af husholdningerne står for over 25 % af forbrugets klimaaftryk, de fattigste 20 % for under 15 %.

Målt pr. husstand rammer CO2-moms derfor tungest, hvor forbruget er størst.

Det åbne spørgsmål: Høje indkomster bruger også en større del af pengene på klimalette ydelser som rådgivning, rengøring og oplevelser. Om CO2-moms også er progressiv målt pr. forbrugt krone, er ikke undersøgt og fortjener en selvstændig analyse.

Kan man komme uden om det ved at handle via et andet EU-land?

Nej. Opkrævningen sker hos importøren til det danske marked eller hos den danske producent, ikke ved en fysisk grænse.

Hvem tæller CO2'en for danske varer?

Det meste CO2 kommer allerede ind via importen: gas, olie, stål, foder og gødning. Det følger automatisk med i prisen. En gartner, der varmer sit drivhus op med gas, skal derfor ikke regne noget. CO2'en sidder i gassen og ryger videre i prisen på tomaten. Skifter han til overskudsvarme, køber han mindre CO2, og tomaten bliver billigere af sig selv.

En dansk producent skal kun tælle der, hvor CO2'en opstår i Danmark uden at være købt ind:

• Landbruget: metan fra køernes fordøjelse og lattergas fra markerne. Det praktiske sted at opgøre det er slagteriet og mejeriet. Der er få af dem, de har allerede data fra hver landmand, og de håndterer moms i dag. Den landmand, der dokumenterer lavere udledning, får det godskrevet gennem afregningen.
• Industri med procesudledning, fx cement og kalk. Her er det fabrikken selv. De fleste er allerede med i EU's kvotesystem, og den betalte kvotepris modregnes.
• Udvinding i Danmark, fx olie og gas fra Nordsøen. Det er det samme princip som ved import.

Kort sagt: Importøren tæller det, der kommer ind. Slagteriet og mejeriet tæller det, der opstår i stalden og på marken. Alle andre gør, som de plejer.

Skal hele EU være med?

Nej. Ét land kan gøre det alene, fordi mekanismen ikke kræver en fælles toldgrænse.

Hvorfor moms og ikke bare en CO2-afgift?

Moms trækkes fra ved eksport. Det gør en afgift ikke. Så virker signalet der, hvor varen bliver brugt.

Hvad hvis der allerede er betalt CO2-afgift i et andet land?

Dokumenteret, betalt CO2-pris modregnes, uanset hvilket land den er betalt i.

Er det kun CO2?

Nej. Metan og lattergas omregnes til CO2-ækvivalenter efter anerkendte standarder.

Gælder det også tjenester?

Ja, efter samme princip. En flyrejse beregnes som strækning gange en emissionsfaktor.

Er bortskaffelse med?

Kernemodellen dækker fremstilling og transport. Bortskaffelse kan lægges til senere ud fra data, affaldsselskaberne allerede har.

Hvordan sikres det mod falsk dokumentation?

Med en åben logbog, hvor registreringer ikke kan ændres, og hvor falsk dokumentation koster mindst det dobbelte.

Hvem står bag?

Karsten Schibsbye fra Fredericia. Det er et personligt initiativ uden kommercielle interesser.

Fire spørgsmål kræver en faglig vurdering, før forslaget kan stå fast:

1. Kan en klimadifferentieret moms rummes inden for EU's momsdirektiv?
2. Hvordan fastsættes og opdateres klimafaktorerne, så de er robuste og sammenlignelige?
3. Hvordan bygges modellen ind i de eksisterende systemer med mindst mulig administration?
4. Hvad er de præcise effekter på provenu, priser og fordeling ved en konkret sats?

Faktorerne er illustrative og valgt for at vise mekanikken. Endelige værdier skal fastsættes ud fra anerkendte klimadatabaser.