I dag betaler vi moms på kroner:
Jo dyrere en vare bliver i kroner undervejs i værdikæden, jo mere moms betaler vi.
Med CO₂-moms vender vi det om:
Vi lægger moms på CO₂ i stedet for på kroner.
Satsen pr. ton CO₂ er den samme for alle.
Det, der afgør hvor meget der betales i CO₂-moms, er hvor mange ton CO₂, der faktisk bliver udledt under produktion og transport – ikke hvor dyr varen er i kroner.
En stol, en bil eller en liter mælk, som kræver meget CO₂ at producere, betaler mere CO₂-moms.
En vare, der produceres med lavt CO₂-aftryk, betaler mindre.
Hvorfor CO₂-moms?
I dag lægger vi den samme moms på næsten alt forbrug, uanset om det er:
lokalt producerede basale varer med lavt CO₂-aftryk eller
eksotiske, langtransportede varer med meget højt CO₂-aftryk.
Med CO₂-moms ændrer vi logikken:
Det er CO₂-udledningen, der beskattes – ikke bare forbruget i sig selv.
Hver ekstra ton CO₂ koster det samme, uanset hvor i værdikæden det udledes.
Det opleves som mere retfærdigt:
Basale og lokale varer med lavt CO₂-aftryk bliver relativt billigere.
Eksotiske, langtransportede og CO₂-tunge varer bliver relativt dyrere.
Samtidig bliver CO₂ en klar konkurrenceparameter for virksomhederne:
Jo mindre CO₂ de bruger pr. produkt eller ydelse, jo mindre CO₂-moms betaler de – og jo stærkere står de på markedet.
Fra almindelig moms til CO₂-moms
Målet er, at CO₂-moms på sigt erstatter den almindelige moms – ikke lægger sig ovenpå.
Overgangen kan ske sådan:
Man indfører en CO₂-momssats, fx 200 kr/ton CO₂.
Hvert år stiger satsen fx med 100 kr/ton CO₂.
Samtidig sænkes den almindelige moms (eller andre afgifter) tilsvarende.
Summen af:
almindelig moms + CO₂-moms
skal højst være den samme som den moms, vi betaler i dag.
På sigt kan den almindelige moms helt udfases, så der kun er én moms tilbage:
CO₂-moms – moms på klimaaftryk i stedet for moms på arbejde og værditilvækst.
Sådan virker CO₂-moms – helt enkelt
Tænk på almindelig moms:
Man betaler en fast procentsats af den værditilvækst, man skaber (moms "på kroner").
Man trækker den moms fra, man allerede har betalt på sine indkøb (købsmoms).
CO₂-moms fungerer efter samme princip – bare med CO₂:
Hver virksomhed ser på, hvor meget CO₂-tilvækst den har skabt gennem produktion og transport.
Man betaler en fast sats pr. ton CO₂ (fx 200 kr/ton).
Man kan trække den CO₂-moms fra, der allerede er betalt på de indkøbte varer og ydelser.
Formel i ord:
CO₂-moms = sats (kr/ton CO₂) × CO₂-tilvækst (ton CO₂)
(ikke sats × pris i kroner)
Satsen er den samme for alle.
Den, der udleder mange ton CO₂, betaler meget.
Den, der udleder få ton CO₂, betaler lidt.
Hvad betyder det for dig som forbruger?
For dig som forbruger behøver det ikke være teknisk.
Du vil først og fremmest opleve, at:
Nogle varer bliver lidt dyrere – dem, der kræver meget CO₂ at producere og transportere.
Andre varer bliver relativt billigere – basale og lokale varer med lavt CO₂-aftryk.
Forskellen skyldes CO₂ – ikke markedsføring.
Du kan stadig købe, hvad du vil.
Men det vil oftere være billigst at vælge varen med det laveste CO₂-aftryk.
Det vil typisk være:
varer, der produceres tættere på dig
varer med simple og kendte materialer
varer fra virksomheder, der har dokumenteret reduceret CO₂-aftryk.
Hvad betyder det for virksomheder?
For virksomheder bliver CO₂ til en klar og målbar omkostning:
Hver gang man bruger energi, materialer og transport, der udleder CO₂, stiger CO₂-momsen.
Hver gang man reducerer CO₂-udledningen, falder CO₂-momsen.
CO₂-momsen:
belønner virksomheder, der reducerer og dokumenterer deres CO₂-aftryk
giver en direkte konkurrencefordel til de mest CO₂-effektive produkter
gør investeringer i energieffektivitet, grøn energi, bedre logistik osv. økonomisk attraktive.
Ligesom med almindelig moms vil det ofte være de store leverandører (energi, materialer, transport), der sørger for de tunge beregninger.
Mange mindre virksomheder vil kunne nøjes med at bruge standardværdier og en simpel model i starten.
Konkurrenceevne, import og eksport
CO₂-moms er designet efter samme logik som almindelig moms:
Ved eksport refunderes CO₂-momsen, ligesom man gør med almindelig moms.
Det betyder, at danske/ europæiske virksomheder ikke straffes, når de sælger til udlandet.Ved import lægges CO₂-moms på grundlag af det CO₂-aftryk, som varen med rimelighed antages at have:
Mangler der data, bruges standardværdier (konservative, men fair).
Kan en udenlandsk producent dokumentere et lavt CO₂-aftryk, får den samme fordel som en dansk producent.
Hvert land kan have sin egen CO₂-momssats – ligesom i dag, hvor momssatsen er forskellig fra land til land.
Det vigtige er, at princippet er det samme:
CO₂ koster det samme per ton inden for det enkelte land.
Sådan beregner man CO₂-tilvæksten i praksis
CO₂-moms bygger på tre enkle elementer:
Materialer – hvad varen består af.
Energi – hvad der er brugt i produktionen.
Transport – hvordan den er flyttet frem til næste led.
1. Materialer – vi bygger videre på affaldssortering
Vi kender allerede materialekategorierne fra affaldssortering:
træ
papir/pap
metal (jern, stål, aluminium)
plastik
glas
elektronik
mv.
For CO₂-moms kan man gøre følgende:
Hvert materiale får en standard CO₂-faktor (kg CO₂ pr. kg materiale).
En vare består af en blanding af disse kendte kategorier.
Jo bedre producenten kan oplyse vægt og materialefordeling, jo mere præcist – og ofte lavere – bliver CO₂-tallet.
Hvis producenten ikke oplyser noget:
behandles varen som om den er lavet af den mest CO₂-tunge kategori (værste rimelige standard).
2. Energi og produktion
Hver gang en virksomhed bruger energi i produktionen, opstår der CO₂-tilvækst:
Strøm fra kul og gas har højt CO₂-aftryk pr. kWh.
Strøm fra vind, sol eller vand har langt lavere CO₂-aftryk pr. kWh.
Ved at give:
standardværdier for "ukendt strøm" og
lavere værdier for dokumenteret grøn energi
kan CO₂-tilvæksten beregnes relativt enkelt.
Virksomheder, der skifter til dokumenteret grøn strøm eller gør produktionen mere energieffektiv, ser en direkte nedgang i deres CO₂-moms.
3. Transport – korte og grønne kæder vinder
Transporten er også en del af CO₂-regnestykket.
Man kan arbejde med simple kategorier:
lokal og elektrificeret transport
lastbil
tog
skib
fly
Hver kategori får en standard CO₂-faktor pr. ton-kilometer.
Hvis transporten ikke er dokumenteret, antager man den mest CO₂-tunge relevante løsning.
Hvis transporten er velbeskrevet (fx lokal el-lastbil eller skib med kort rute), bruges en lavere faktor.
Lokale producenter og virksomheder med effektiv logistik får dermed en konkret fordel i CO₂-momsen.
Et konkret eksempel: to stole
Forestil dig to spisebordsstole, der ligner hinanden og koster det samme før moms.
Stol A
Produceret lokalt
4 kg træ
1 kg stål
Kort transport med el-varebil
Stol B
Produceret langt væk
1 kg træ
4 kg stål
Lang, udokumenteret transport
Trin 1 – materialer
Træ har lav CO₂-faktor.
Stål har høj CO₂-faktor.
Producenten af Stol A kan dokumentere:
4 kg træ
1 kg stål
Producenten af Stol B kan ikke dokumentere materialefordelingen – kun at stolen vejer 5 kg.
Derfor:
Stol A får et CO₂-tal baseret på 4 kg træ + 1 kg stål.
Stol B behandles som om alle 5 kg var stål (værste kategori).
Resultat:
Stol B har langt højere CO₂-tilvækst fra materialer end Stol A.
Trin 2 – transport
Stol A: kort, dokumenteret transport med el-varebil → lav CO₂-tilvækst.
Stol B: lang, udokumenteret transport → behandles som høj CO₂-transport (fx worst case i sin kategori).
Det giver yderligere CO₂-tilvækst for Stol B.
Trin 3 – CO₂-moms med fast sats
Antag en CO₂-momssats på 200 kr/ton CO₂.
Stol A har lav CO₂-tilvækst → få kg CO₂ → lav CO₂-moms i kroner.
Stol B har høj CO₂-tilvækst → mange kg CO₂ → høj CO₂-moms i kroner.
Bemærk:
Satsen (200 kr/ton) er den samme for begge stole.
Det er kun mængden af CO₂, der er forskellig.
Når stolene når butikken, vil:
Stol A være billigere efter CO₂-moms end Stol B, selv om de havde samme pris før moms.
Forbrugeren belønnes økonomisk for at vælge den stol, der belaster klimaet mindst.
Producenten af Stol A får en konkurrencefordel, fordi de har reduceret og dokumenteret deres CO₂-aftryk.
For de nysgerrige – standardværdier og dokumentation
I praksis kan man arbejde med to niveauer:
Standardværdier (når der ikke er dokumentation)
Hvis en virksomhed ikke kan dokumentere, hvordan et materiale er produceret, eller hvordan varen er transporteret, bruges en standard CO₂-faktor pr. kg og pr. km.
Standarderne sættes konservativt (relativt højt), så det kan betale sig at finde og levere bedre data.Dokumenterede værdier (når der er data)
Hvis fx en stålproducent kan dokumentere, at stålet er produceret med grønt brint og lavt CO₂-aftryk, kan der bruges en lavere CO₂-faktor for netop det stål.
Det samme gælder transport: kan man dokumentere el-lastbil, tog eller skib i stedet for ukendt/fly, bruges en lavere faktor.
Én enkel regel:
Ingen dokumentation → standard (høj) CO₂-faktor.
Dokumentation → mere retvisende og ofte lavere CO₂-faktor.
Systemet bliver dermed mere retfærdigt, jo bedre data virksomhederne leverer – og belønner dem, der faktisk reducerer CO₂.
Spørgsmål og svar (FAQ)
Hvad er målet med CO₂-moms?
Målet er, at CO₂-momsen på sigt skal erstatte den almindelige moms – ikke lægge sig ovenpå.
I en overgangsperiode vil de to systemer køre side om side: CO₂-momsen stiger stille og roligt, mens den almindelige moms sænkes tilsvarende. Summen af de to skal højst være den samme som i dag.
Forskellen er, at vi fremover beskatter det, vi vil have mindre af: CO₂-udledning.
Stiger det samlede skattetryk med CO₂-moms?
Nej, idéen er en omlægning, ikke en ekstra skat.
Når CO₂-momsen gradvist sættes op, skal den almindelige moms – eller andre eksisterende afgifter – sættes tilsvarende ned. Det princip bør skrives direkte ind i lovgivningen, så det er gennemsigtigt, at vi flytter beskatningen fra generelt forbrug og arbejde og over på CO₂-udledning, uden at den samlede regning nødvendigvis bliver højere.
Rammes lavindkomstgrupper hårdere?
CO₂-moms er ikke lavet til at straffe "almindelige mennesker", men til at gøre det dyrere at have et meget CO₂-tungt forbrug.
Grundideen er, at:
basale og lokale varer med lavt CO₂-aftryk relativt set bliver billigere
eksotiske, langtransportede og meget CO₂-tunge varer relativt set bliver dyrere
Samtidig er målet, at CO₂-momsen på sigt skal erstatte en del af den almindelige moms. Når CO₂-momsen sættes op, sættes den almindelige moms tilsvarende ned. For en almindelig forbruger med et nogenlunde normalt forbrug betyder det, at det samlede skattetryk ikke behøver at stige – men at det nu bedre kan betale sig at vælge varer med lavere CO₂-aftryk.
Dem, der bliver hårdest ramt, er dem, der fortsætter med et meget CO₂-tungt forbrug, selv når der findes gode, mindre belastende alternativer.
Hvordan hænger CO₂-moms sammen med eksisterende CO₂-afgifter og kvotesystemer?
CO₂-moms er tænkt som en omlægning af beskatningen af forbrug – ikke som en ekstra straf oven i de systemer, der allerede findes.
I praksis vil man skulle tilpasse eksisterende CO₂-afgifter og kvotesystemer (fx EU ETS), så man undgår ren dobbeltbeskatning af de samme udledninger. Tanken er, at CO₂-momsen skal være det primære værktøj til at styre prisforskellene helt ud mod forbrugeren, mens andre CO₂-afgifter gradvist kan reduceres eller forenkles.
Hvad med import og eksport – mister vi konkurrenceevne?
CO₂-moms følger samme grundprincip som almindelig moms:
Ved eksport refunderes CO₂-momsen, ligesom normal moms. Virksomheder straffes altså ikke på eksportmarkederne.
Ved import beskattes varer efter de samme principper som danske og europæiske varer:
Mangler der data, bruges standardværdier.
Kan udenlandske producenter dokumentere et lavt CO₂-aftryk, får de samme fordel som de hjemlige.
Det sikrer fair konkurrence mellem danske og udenlandske varer – og belønner dem, der faktisk reducerer deres CO₂-aftryk.
Gælder CO₂-moms kun fysiske varer – hvad med tjenester?
I første omgang er CO₂-moms lettest at indføre på fysiske varer, hvor vægt, materialer, energi og transport kan opgøres.
Tjenesteydelser vil typisk bære CO₂-moms indirekte gennem deres indkøb og energiforbrug (fx strøm, udstyr, materialer).
På sigt kan modellen udvides, efterhånden som data og metoder bliver bedre, men udgangspunktet er at starte dér, hvor effekten er størst og beregningen mest enkel: på varer.
Bliver det ikke meget bureaukratisk – især i overgangsperioden og for små virksomheder?
I overgangsperioden vil der være to momstyper: almindelig moms og CO₂-moms. Men begge kan køre i det samme system, som virksomhederne allerede bruger i dag.
I praksis:
Virksomhederne laver allerede fakturaer med moms på salg og køb.
Med CO₂-moms tilføjes en ekstra linje, der beregnes ud fra varens CO₂-tilvækst.
Små virksomheder kan starte meget simpelt – typisk med vægt × en standard CO₂-faktor for den relevante varetype.
De mest detaljerede CO₂-tal vil som regel komme fra store leverandører af materialer, energi og transport og registreres centralt én gang.
For importvarer vil vægten ofte allerede fremgå af fragt- og toldpapirer, så opgaven bliver at koble vægt og varetype med en CO₂-faktor – ligesom man i dag kobler en vare med en momssats.
På sigt, når CO₂-momsen har erstattet den almindelige moms, vil der igen kun være én moms – men nu én, der afspejler klimaaftrykket. Kontrollen kan i høj grad foregå på samme måde, som man i dag kontrollerer almindelig moms og afgifter.