CO2-moms

Et bedre markedssignal for klima, kvalitet og langsigtet værdiskabelse

CO2-moms er et forslag til at lade en del af momsen afhænge af et produkts klimaaftryk.

Når klimaomkostningen bliver en del af prisen, vil markedet oftere belønne de løsninger, der bruger færre ressourcer, skaber mindre udledning og holder længere.

Ikke som moralsk appel, men som et bedre økonomisk signal.

Bedre markedssignal

CO2-moms gør det mere attraktivt at vælge produkter med lavere klimaaftryk.

Provenuneutral omlægning

Målet er ikke højere samlet beskatning, men et bedre signal i markedet.

Eksport og konkurrenceevne

Fordi modellen bygger på moms, belastes eksport ikke på samme måde.


CO2-moms ændrer ikke menneskets natur. Den ændrer reglen for, hvad der er billigst.

Hvorfor CO2-moms?

I dag møder varer i udgangspunktet den samme moms, selv om deres klimaaftryk kan være meget forskelligt.

Det betyder, at markedet ofte giver for svage incitamenter til at vælge det, der holder længere, bruger færre nye materialer eller belaster klimaet mindre.

Derfor bliver den klimabelastende løsning alt for ofte den økonomisk nemme løsning.

CO2-moms er et forsøg på at rette den skævhed.

Hovedidéen

Forslaget bygger på et enkelt princip:

Jo lavere klimaaftryk, desto lavere momsbelastning.
Jo højere klimaaftryk, desto højere momsbelastning.

Det er ikke et forslag om vilkårlig særbeskatning.

Det er et forslag om at bruge et eksisterende økonomisk instrument mere præcist.

Ikke mere detailregulering

CO2-moms handler ikke om at styre flere enkeltsager politisk.

Det handler om at opstille en generel regel, som påvirker tusindvis af daglige beslutninger i en grønnere retning.

I stedet for at regulere hver enkelt vare, bygning eller lokal sag direkte, kan man skabe et bedre prissignal.

Det er ikke mere detailstyring. Det er bedre systemstyring.

Mere end et klimaargument

CO2-moms handler ikke kun om udledning.

Det handler også om, hvilken type økonomi vi belønner.

I dag belønnes løsninger ofte for at spare arbejde, selv om de bruger flere nye materialer, flere ressourcer og mere energi.

Et bedre klimasignal kan flytte værdiskabelsen i en anden retning:

  • mere renovering
  • mere reparation
  • mere vedligehold
  • mere genbrug
  • mere lokalt håndværk
  • mere kvalitet og længere levetid

Grøn omstilling behøver ikke kun handle om afsavn. Den kan også handle om mere arbejde, højere kvalitet og mindre ressourcespild.

Eksempel: byggeri og bevaring

Et godt placeret hus bliver i dag ofte revet ned og erstattet af nyt byggeri.

Det sker ikke nødvendigvis, fordi det er den bedste samlede løsning, men fordi nye materialer og standardiseret nybyggeri ofte er relativt billige.

Hvis klimaaftryk i højere grad bliver en del af prisen, kan det blive mere attraktivt at:

  • bevare frem for at rive ned
  • renovere frem for at erstatte
  • reparere frem for at udskifte
  • bruge flere arbejdstimer og færre nye materialer

Det vil ofte være bedre for klimaet. Men det kan også skabe mere håndværk, mere lokal omsætning og mere langsigtet værdi.

Eksempel: fødevarer og dyrkning

Det samme princip kan i nogen grad gælde på fødevareområdet.

Hvis klimaaftrykket i højere grad påvirker den endelige pris, kan det styrke efterspørgslen efter løsninger med lavere belastning.

Det kan i nogle tilfælde betyde:

  • mere arbejde
  • større kvalitet
  • mere lokal værdiskabelse
  • mere fokus på langsigtet værdi frem for kortsigtet billig volumen

CO2-moms løser ikke alt. Men den kan skabe et bedre generelt signal.

Det, vi allerede kan sortere efter brug, kan vi også begynde at værdisætte før brug.

En enkel startregel

En af styrkerne ved CO2-moms er, at modellen kan begynde enkelt og gælde bredt fra start.

Ved import eller første indførsel vejes produktet, og CO2-momsen beregnes ud fra konservative standardantagelser for materialer og transport.

Hvis produktets sammensætning ikke er dokumenteret, anvendes worst case. Hvis transportformen ikke dokumenteres, anvendes også worst case.

Startreglen kan være enkel:

  • produktet vejes
  • vægten ganges med en konservativ materialefaktor
  • transport lægges til efter worst case, hvis ikke andet dokumenteres

Når varen først er kommet ind i landet, fortsætter resten gennem det eksisterende momssystem.

Markedet driver forbedringen

Det smarte ved modellen er, at den ikke kræver perfekt viden fra dag ét.

Tværtimod skaber den et direkte økonomisk incitament til forbedring.

Importører og producenter vil hurtigt have interesse i at dokumentere:

  • hvilke materialer produktet faktisk består af
  • hvor meget hver del vejer
  • hvordan produktet transporteres
  • om materialerne kommer fra mindre klimabelastende produktion

Jo bedre dokumentation, desto lavere CO2-moms, hvis produktet faktisk er bedre end standardantagelsen.

På den måde driver modellen selv markedet i retning af bedre data, bedre logistik, bedre materialevalg og lavere klimaaftryk.

Eksempel: en importeret stol

Forestil dig en stol importeret fra Kina.

Den består måske af:

  • stål i benene
  • træ i sædet
  • lidt stof
  • plastbeslag
  • emballage

Hvis importøren ikke dokumenterer mere præcist, bruges en konservativ standard.

Det giver straks et incitament til at finde ud af:

  • hvor mange kilo stål stolen faktisk indeholder
  • hvor meget der er træ, plast og tekstil
  • hvilken transportform der er brugt
  • om materialerne stammer fra mindre klimabelastende produktion

Dermed kan importøren sænke CO2-momsen ved at dokumentere bedre og vælge bedre løsninger.

Det gør gradvist det bedre valg til det billigere valg.

Genkendelige materialer

CO2-moms behøver ikke begynde med uforståelige specialkategorier.

Mange materialer er allerede kendt fra produktion, sortering og genbrug:

  • jern og stål
  • træ
  • glas
  • pap
  • hård plast
  • blød plast
  • tekstil
  • aluminium
  • flamingo

Det gør det muligt at starte med en enkel materialelogik.

Hvis et produkt ikke dokumenteres nærmere, kan det placeres i konservative standardkategorier. Hvis det dokumenteres bedre, kan beregningen blive mere præcis.

Fra vugge til grav

Når materialer, transport, levetid og håndtering får en tydeligere økonomisk betydning, bliver det lettere at tænke klima gennem hele produktets livsforløb.

Det gælder:

  • hvilke materialer der indgår
  • hvor de kommer fra
  • hvordan produktet transporteres
  • hvor længe det holder
  • om det kan repareres
  • hvordan det kan genbruges eller håndteres bagefter

CO2-moms kan dermed skabe et bedre signal hele vejen fra vugge til grav.

Gradvis indfasning

Hvis CO2-moms skal undersøges og eventuelt tages i brug, bør det ske gradvist.

En realistisk model er ikke et brat systemskifte, men en forudsigelig indfasning, hvor CO2-vægtningen starter lavt og stiger trinvis over tid.

Det giver borgere og virksomheder tid til at:

  • tilpasse sig
  • ændre valg
  • udvikle produkter
  • planlægge investeringer

Et eksempel kunne være 100 kr. pr. ton til at begynde med og derefter 100 kr. pr. ton mere om året.

Pointen er ikke nødvendigvis den præcise sats, men den forudsigelige retning.

Provenuneutral omlægning

Et centralt princip i CO2-moms kan være provenuneutralitet.

Det betyder, at modellen ikke primært indføres for at øge statens samlede indtægter, men for at ændre markedets prisrelationer.

En mulig tilgang er at lade CO2-komponenten stige gradvist, samtidig med at den almindelige moms justeres tilsvarende, så det samlede momsprovenu fastholdes.

Samlet samme indtægt. Samlet samme udgift. Et andet signal.

Målet er ikke højere samlet beskatning, men bedre incitamenter.

Eksport og konkurrenceevne

Et afgørende hensyn i enhver grøn omlægning er, om den svækker virksomhedernes konkurrenceevne.

Her er CO2-moms interessant, fordi den bygger på momslogikken.

Det betyder, at mekanismen virker på hjemmemarkedet, mens eksport i udgangspunktet ikke belastes på samme måde.

Dermed kan man ændre de indenlandske prissignaler uden automatisk at påføre eksporten den samme direkte ulempe som en ren national produktionsafgift.

Mere lokal værdiskabelse

Når klimaaftryk, transport, materialevalg og levetid i højere grad bliver en del af prisen, vil markedet ofte begynde at favorisere:

  • mere lokalt arbejde
  • mere lokal forarbejdning
  • mere renovering og vedligehold
  • mere produktion tættere på forbrug
  • mere kvalitet og længere levetid

Pointen er ikke, at alt skal produceres lokalt for enhver pris.

Pointen er, at produkter med store skjulte klimaomkostninger i dag ofte fremstår kunstigt billige.

Hvis det signal ændres, vil markedet i mange tilfælde begynde at belønne løsninger, der også styrker lokal robusthed og lokal værdiskabelse.

Hvilke spørgsmål skal afklares?

CO2-moms bør ikke fremføres som slogan, men vurderes som et muligt policy-instrument.

For at kunne tages alvorligt skal idéen kunne møde mindst disse spørgsmål:

  • Kan en klimadifferentieret momsmekanisme rummes inden for gældende regler?
  • Hvordan fastsættes klimaaftryk på en robust og sammenlignelig måde?
  • Hvordan udformes modellen, så den kan håndteres uden urimelig kompleksitet?
  • Hvordan sikres kontrol, dokumentation og opdatering af standarder?
  • Hvordan påvirker modellen priser, konkurrencevilkår og momsprovenu?

Det er ikke en svaghed, at disse spørgsmål findes. Det er netop dem, der skal besvares.

Formålet med dette forslag

CO2-moms er et forslag til et nyt spor i klimapolitikken:

Hvordan kan et eksisterende økonomisk system bruges mere præcist til at belønne produkter med lavere klimaaftryk?

Vi behøver ikke vælge mellem klima og marked.

Vi kan arbejde for et marked, hvor prisen i højere grad afspejler de faktiske klimaomkostninger.

På den måde kan grøn omstilling ske med færre moralske formaninger, færre politiske enkeltsager og stærkere incitamenter dér, hvor beslutningerne faktisk bliver truffet.

Kontakt, dialog og videre materiale

Hvis du er nået hertil, er du sandsynligvis ikke ude efter et slogan, men efter en idé, der kan undersøges mere konkret.

CO2-moms er ikke tænkt som en færdig løsning, men som et spor, der fortjener kvalificeret modspil, faglig vurdering og videre udvikling.

Der kan deles eller udvikles videre materiale om blandt andet:

  • designprincipper for en klimadifferentieret moms
  • datagrundlag og dokumentationskrav
  • økonomiske effekter og provenu
  • konkurrenceevne, eksport og lokal værdiskabelse
  • indfasning og praktisk anvendelse

Skepsis er velkommen. Seriøs kritik er velkommen. Interesse for videre udvikling er velkommen.

Knap:

  • Kontakt om videre materiale

Videre dialog

CO2-moms er ikke tænkt som et færdigt lovudkast, men som et konkret spor, der kan undersøges nærmere.

Der kan deles videre materiale om metode, datagrundlag, økonomiske effekter og regulatoriske forhold.

Kontakt er relevant for myndigheder, politikere, jurister, økonomer, virksomheder og faglige miljøer, der ønsker at vurdere modellen mere konkret.


Hvorfor nu?

Mange lande søger allerede stærkere forsyningskæder, mere lokal robusthed og mindre klimabelastning. CO2-moms kan være en enkel og markedsbaseret måde at understøtte den retning på.

Hvorfor moms?

Alle lande med moms har allerede et kendt system. Det gør CO2-moms interessant som et værktøj, der kan bygges oven på noget, der allerede findes.

Hvorfor er det anderledes?

CO2-moms forsøger ikke at afskaffe markedet. Den forsøger at gøre markedet mindre klimablindt.